Vedtægter
|
Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 20. maj 2003 med efterfølgende justeringer, senest den 25. november 2010. Vedtægterne er opdateret med virkning fra 01. januar 2011. |
|
|
|
|
|
§ 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Marineflyverforeningen. Foreningens hjemsted er der, hvor Eskadrille 723 er stationeret.
§ 2. FORMÅL Stk. 1. Foreningens formål er at styrke og bevare den særegne korpsånd og professionalisme, der kendetegner personel, der har været eller er tjenstgørende i Eskadrille 723. Stk. 2. Foreningen vil arbejde for at skabe bånd mellem nutiden og fortiden i og uden for tjenesten. Dette gøres gennem afholdelse af selskabelige og faglige arrangementer, der tillige kan have et historisk islæt med relation til enhedens virke. Stk. 3. Foreningen kan forestå andre arrangementer efter bestyrelsens nærmere bestemmelser.
§ 3. MEDLEMMER Stk. 1. Som medlemmer kan optages enhver, der har gjort tjeneste i den tidligere Alouette Flight i Eskadrille 722, Søværnets Flyvetjeneste, Søværnets Helikoptertjeneste, eller har været eller er tjenstgørende i Eskadrille 723 (helikopter) eller har været luftfartøjsbesætning i Marinens Flyvevæsen. Stk. 2. Associerede medlemmer. Bestyrelsen kan godkende en person som associeret medlem, hvis vedkommende ikke opfylder betingelserne i stk. 1 men vurderes at have nære bånd til foreningen og dens formål. Et associeret medlem betaler kontingent og har stemmeret som medlem men kan ikke vælges til bestyrelsen. Stk. 3. Indmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen. Stk. 4. Æresmedlemmer. Bestyrelsen kan indstille en person som æresmedlem. Godkendelse kan foretages på en efterfølgende generalforsamling. Æresmedlemmer har normal stemmeret men er fritaget for kontingent.
§ 4. BESTYRELSE Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse på 6 personer:
SStk. 2. Øvrige medlemmer: 1. To suppleanter, der kan supplere alle de fem valgte bestyrelsesmedlemmer. 2. To kritiske revisorer. Stk. 3. Valgbarhed.
Stk. 4. Bestyrelsens arbejdsform.
§ 5. GENERALFORSAMLING Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år i november måned. Stk. 2. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling med en foreløbig dagsorden senest 4 uger før datoen for afholdelse, idet medlemmerne samtidigt opfordres til at fremkomme med forslag eller temaer, der ønsker drøftet. Medlemmerne har derefter 2 ugers frist til at fremsende forslag. Der anvendes høringsprocesser under generalforsamlingen, der involverer medlemmerne mest mulig. Stk. 3. Bestyrelsen udsender den endelige dagsorden sammen med det reviderede årsregnskab senest 8 dage før datoen for generalforsamlingen. Stk. 4. Generalforsamlingen ledes af en valgt dirigent. Stk. 5. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:
Efter generalforsamlingen afholdes fagligt/socialt arrangement med middag.
Stk. 6. Foreningens medlemmer har 1 stemme hver. Stk. 7. Foreningen arbejder efter konsensusprincippet. Hvis der foretages afstemning anvendes simpel stemmeflerhed, og kun fuldmagter fra udstationeret personel er gyldige. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt. Stk. 8. Ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen eller 25 % af medlemmerne kan til enhver tid indkalde til ekstraordinær generalforsamling, der skal indkaldes med mindst 1 måneds skriftligt varsel med angivelse af baggrunden for indkaldelsen. Bestyrelsen foretager indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling senest 20 dage efter modtagelse af anmodning.
§ 6. KONTINGENT Stk. 1. Kontingent for kommende regnskabsår fastsættes på den ordinære generalforsamling. Stk. 2. Der betales kontingent ved optagelse i foreningen og efter fremsendt opkrævning fra kassereren snarest muligt efter afholdelse af ordinær generalforsamling.
§ 7. REGNSKABSÅR Regnskabsåret er fra den 1. november til den 31. oktober.
§ 8. ØKONOMISKE FORPLIGTIGELSER Foreningens medlemmer, herunder bestyrelsen, har ingen økonomiske forpligtigelser over for foreningen udover kontingentforpligtigelsen.
§ 9. VEDTÆGTSÆNDRINGER Vedtægtsændringer kan alene foretages på en ordinær generalforsamling med godkendelse af 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede.
§ 10. FORENINGENS OPLØSNING Foreningen kan opløses, hvis det besluttes på en ordinær generalforsamling med 2/3 flertal af de tilstedeværende stemmeberettigede efterfulgt af en ekstraordinær generalforsamling med samme flertalskrav. Den ovenfor nævnte ekstraordinære generalforsamling træffer afgørelse om anvendelse af foreningens eventuelle formue.
MOTTO Vi er til fest og farver |
|